Gå videre til hovedindholdet

UDTALELSER OG ANMELDELSER

KULTIVATOR har et ønske om, at alle interessenter skal have den bedst mulige kultur-oplevelse. Det gælder både elever til undervisning, lærere, kunstnere og publikum.

Derfor samler vi med stolthed på udtalelser og anmeldelser fra alle. Læs både publikums, elevers, læreres og kunstnernes udtalelser herunder:

Om HERNING-REVYEN 2020:



OM UNDERVISNING I POETRY SLAM:

" Det var en mega god dag 😊!

Der blev flyttet nogle hegnspæle i elevflokken - både individuelt og i den store gruppe. 
Danskfagligt var vi lærere meget begejstrede over den teoretiske del - og at eleverne pludselig skulle bruge teorien i praksis var forhåbentlig en øjenåbner for dem. 
Og “efterskolefagligt” var det dejligt at se elever vokse og turde - og kunne…
Så tusind tak for det!"
Lærer Lone Ryssel Engedahl om forløb på Hammerum Efterskole

"Jeg har haft den store fornøjelse at samarbejde med Thomas om to forskellige projekter.

Det ene forløb med en 8. klasse, hvor Poetry Slam var en ud af tre mulige workshops - samarbejdet her var en del af et større projekt, hvor omdrejningspunktet var Jane Tellers roman ”Intet”. Det andet projekt var med tre 8. klasser, hvor hele årgangen arbejdede med genren Poetry Slam, for at skabe kendskab til den, for mange, ukendte genre. Begge dele en stor succes.

Både planlægning, udførelse og evaluering af forløbene har været berigende. Dels fordi Thomas med sin store passion og viden inden for genren har kunnet berige undervisningen med en faglighed, som vi som lærere ikke har haft, men også fordi Thomas viser stor forståelse for alle facetter af samarbejdet med såvel lærere som elever. For Thomas gælder, at han er engageret, rolig, ambitiøs på elevernes vegne og netop det, mærker eleverne, og det vinder deres tillid. Jeg har oplevet, at det er lykkedes samtlige elever, at stå med et færdigt produkt, som de har været stolte af, også dem, der troede det ville være umuligt for dem, at skrive et slam. Jeg er overbevist om, at de elever, der har mødt Thomas og gennem arbejdet med ham har stiftet bekendtskab med denne genre, vil huske det som en rigtig god oplevelse fra deres folkeskoletid. Min allerbedste anbefaling og ønske om, at poetry slam genren skal ud til eleverne, ikke alene som noget, de skal høre, men også med mulighed for selv at prøve kræfter med genren … mine elever og jeg kan bestemt anbefale at lade Thomas føre pen og ord i den sammenhæng."

Lærer Kristina Kalhøj Sønderup om 2 forløb på 8. årgang, Herningsholmskolen

"Det sjoveste var nok at fremvise vores digte for Pixie (En af underviserne red.), for hun fik os til at føle os mere tætte med hinanden og med hende, fordi hun var meget stolt af os bagefter."
Elev Maram Salem Buraysem, 8.a., Brændgaardskolen


"Det var en super fed oplevelse for mig at arbejde med Kultivator. Der blev sørget for det hele (både mad, drikke og logi), så jeg som kunstner kunne koncentrere mig om min opgave.

Jeg, og de andre kunstnere, fik frie tøjler til at takle opgaverne som vi havde lyst til - selvfølgelig indenfor givne rammer. Det giver fleksibilitet for de optrædende og variation for publikum.
Det betød også meget for mig at møde andre kunstnere, så vi fik mulighed for at networke, give hinanden feedback og selvfølgelig også bare hygge os og drikke en fyraftensøl. Alt i alt en uforglemmelig oplevelse."
Digter Ronnie Flensborg Iversen om "Som man råber i skoven..."


"Nogle af de elever vi normalt ser som lidt stille og bange for at udtrykke sig, de har virkelig blomstret op, nu hvor vi har arbejdet i naturen. Arbejdet i små grupper har gjort, at de har vist hvad de kunne. 
De er også blevet inspireret af, at de unge kunstnere virkelig har levet sig ind i projektet og det har gjort dem enormt modige.
Vi har arbejdet med lyrik for et halvt år siden, og eleverne sagde, at de faktisk godt kunne huske det hele, når de nu kom herud og fik det serveret på en anden måde. 
Det er meget inspirerende for os lærere at se, at vi sagtens kan tage dem med ud af klasselokalet og undervise på en anden måde."
Lærer Malene Bliksted Christensen, Brændgårdskolen


"Jeg har af flere omgange haft fornøjelsen af at være med til udførelsen af Kultivators projekter. Og det har kun givet mig blod på tanden til mere.

For ligegyldigt om det drejer sig om traditionelle kultur-arrangementer eller om poesioplæsning for uanende skovgæster, har kultivators bagmænd en evne til altid at sætte deres projekter i en ramme, hvor der er tænkt grundigt over det væsentlige, overladt plads i det mentale budget til kreative ideer og indspark og efterladt tid til også at hygge sig med udførelsen.
Så hvornår står kultivator igen og mangler en som mig, til udførelsen af en af deres projekter?
Det ved jeg ikke. Men jeg glæder mig allerede."

Poetry slammer Kaare Olsen om at deltage i et Kultivator-projekt

 

"Jeg har virkelig nydt at være en del af dette kultivator projekt. Det at kunne lade sig inspirere af anden kunst og efterfølgende fremføre sin poesi under åben himmel, i umådeligt smukke, naturlige omgivelser, var en kæmpe oplevelse for mig, som jeg er ovenud taknemlig for at have været en del af.
Foruden det kreative og performative element, følte jeg mig også bare virkelig tryg i hele processen, og følte at der blev taget hånd om mig på en super behagelig måde, der gjorde at jeg kunne fokusere på kunsten og fællesskabet i det at skabe. Endvidere havde Kultivator formået at samle et fantastisk fedt team af slammere fra hele landet, som jeg er beæret over at have været en del af!"

Poetry slammer Malene Pixie Rasmussen om "Som man råber i skoven..."

 

"Den 11.-13. juni 2020 optrådte og underviste jeg i projektet “Som man råber i skoven”. Det foregik i Deep Forrest Art Land og var arrangeret af Kultivator.
Det var en stor fornøjelse at fusionere spoken word med skulpturkunst i det prisbelønnede skovmuseum. Der var ingen tvivl om, at både publikum og elever fik et ekstra lag til oplevelsen.
Konceptet var godt tænkt igennem af Kultivator, som sammen med Skovsnogen sørgede godt for os alle dagene. Det er fedt med den her slags projekter, hvor man bringes sammen med andre spændende kunstnere og nye ting opstår."

Poetry slammer Tobias Dalager om "Som man råber i skoven..."

Kommentarer