Gå videre til hovedindholdet

Som man råber i skoven... 12-13/06/2020

En vandretur på kanten mellem kultur og natur.

Midt i juni - og midt i Coronapandemien - lykkedes det Kultivator at skabe et fantastisk kulturarrangement i samarbejde med Deep Forest Art Land - Skovsnogen støttet af Kulturelt Samråd Herning.

Fredag d. 12/6-2020 havde vi den glæde at have poetry slam workshop med to 8. klasser fra Brændgaardskolen ude i Deep Forest Art Lands eventyrlige skulpturskov.

Kultivator havde arrangeret workshop ved 5 dygtige digtere og spoken word artister, og det var en fremragende dag. De unge elever lavede digte og performances inspireret af 5 forskellige værker i skoven.

Lørdag d. 13/6-2020 var det så publikums tur. De flere hundrede publikummer, der troede de skulle på en vandretur i skoven for at se på kunst, blev præsenteret for et ekstra lag i form af digte. De 5 digtere stod hver ved et værk, som havde inspireret dem, og læste digte op for de forbipasserende. 

Det var en fantastisk dag - og heldigvis fik vi muligheden for at fastholde disse øjeblikke på film. Disse kan ses herunder.

Kultivator vil gerne takke Deep Forest Art Land, Kulturelt Samråd Herning og ikke mindst de 5 digtere Kaare Olsen, Malene Pixie Rasmussen, Tobias Dalager, Laura Laura og Ronnie Flensborg Iversen for deres bidrag til at få vores ide og koncept til at leve. 

Ronnie Flensborg Iversen læser her sit digt, inspireret af René Schmidts skulptur Giant Beetle:


Her er det Malene Pixie Rasmussen, der læser sit digt Hate inspireret af Jes Brinchs skulptur af samme navn:

 
Laura Laura sidder i skovbunden og deler sine tanker og ord inspireret af Klara Cecilia Ekberg Falsters værk Ingenting:


Også Tobias Dalager er blevet inspireret af et værk. Her læser han Kattegate - hans egen tolkning af Katja Løgstrup-Hansens skulptur af samme navn:


Til sidst er vi også stolte af at kunne præsentere Kaare Olsens digt "Stuck som en statue", der er inspireret af Katrine Naumanns værk På Dybt Vand:


Tak!

Kommentarer