Gå videre til hovedindholdet

SMUKKE ORD på Team 26/02/2019

SMUKKE ORD "The Story slam edition".

Denne aften - den sjette i rækken af SMUKKE ORD - ville vi i samarbejde med Teater Katapult i Aarhus præsentere noget anderledes for vores stampublikum. Derfor var der Story slam på Team.

Story slam er et New York fænomen, der breder sig i hele verdenen. 
I Aarhus har man kørt Story slam i nogle år, og vi var derfor stolte over at kunne præsentere den normale vært for Teater Katapults slams, Thomas Kirk. 

Thomas ledte med hård hånd publikum gennem et story slam i to omgange med slammerne Bjarne Jensen, Magnus Madsen, Louise, Thomas Thisted og Jesper Kirkegaard. 

Publikum var fint underholdt, og der var historier om rejser til Afrika, hvordan det er at miste sit hævekort i en automat i Kina, spejderture (og at tisse ned fra et træ), og om hvordan en gratis tomatsovs fra et pizzabud kan være med til at trøste, når ens forælder lige er død.

Aftenen sluttede med en uafgjort match - Jesper Kirkegaard og Magnus Madsen delte sejren.

Kommentarer