Gå videre til hovedindholdet

SMUKKE ORD på Team 31/10/2018

Den fjerde aften i række af SMUKKE ORD på Team var i den grad en kamp-arena

Under Kaare Olsens kompetente (og by-neutrale, da han er fra Aalborg) ledelse var dette slam en kamp mellem Aarhus og Herning.
Aarhus stillede op i stærkeste opstilling med Kaptajn Jesper Kirkegaard i spidsen og med Nikolaj Lind Holm og Max Matthiassen som ordspyttende sekundanter. 
Hernings hold var ledet af Thomas Thisted flot omkranset af Tobias Dalager og Peter Thaisen.

Der blev åbnet med hold-slams - Aarhus' udvalgte slammede om alle de nederen seværdigheder i Herning, mens Team Herning var klar til at sende aarhusianerne hjem med et slam bygget op over "Hjem til Aarhus" - hittet fra 80erne.

Så var der en række single-kampe og inden finalen var aarhusianerne knebent foran. Finalen bestod af et slam, skrevet undervejs i konkurrencen udfra tre sætninger fra publikum. Her stod Nikolaj Lind Holm og Thomas Thisted overfor hinanden, og det er ikke for meget sagt, at Thomas vandt denne runde klart.

Dermed stod Team Herning som vinder af denne første - men forhåbentlig ikke sidste - bykamp mellem Aarhus og Herning.

Kommentarer